Tøj med god samvittighed – Lendemain Organic

#reklame

Et samarbejde med Lendemain Organic:

Jeg er virkelig spændt på at introducere en helt ny sektion for jer. Som overskriften beskriver, så handler det her post nemlig hverken om morgenmad, hovedretter eller andet tilbehør. Der er nemlig flere og flere, som begynder at arbejde i den veganske/vegetariske branche, og jeg vil introducere nogle af dem for jer (som selv har inspireret mig), og givet mig tips og tricks til at leve en mere bæredygtig og vegansk livstil.

Det er ikke mange uger siden, at jeg mødtes med den søde Anna, der står bag det fantastisk danske mærke Lendemain Organic. Jeg har i længere tid fulgt hende på Instagram, og hold nu op hvor støtter hun bare en fantastisk sag med tøj, sko og tasker. Og venner, det her er altså ikke bare helt almindeligt ligegyldigt damegrej hun gør sig i. Jeg kalder det ‘fremtidens mode’ – en mode jeg uden tvivl vil gå i spidsen for at være en del af, og inspirere jer ALLE til at gøre det samme.

Tøj, sko og tasker med god samvittighed:

Jeg må ærligt indrømme, at jeg faktisk aldrig har været den største modehaj. Jeg har aldrig rigtigt vidst, hvad der var på mode eller ej. Men har stort set køb det tøj, som faldt mig ind, og som jeg synes var pænt. Selv nu bruger jeg generelt ikke mine penge på særlig meget tøj, sko eller tasker. Tværtimod ryger hele min opsparing nok mere til oplevelser, rejser og mad-lignende ting og sager. Her sparer jeg til gengæld ikke en krone på gode produkter og kvalitetsudstyr, haha!

Jeg har derfor aldrig rigtig været klar over hvor dårligt tøj, sko og tasker egentligt gør for miljøet, og hvor meget der faktisk bliver produceret hver evig eneste dag. Modeindustrien kommer næsten op på en anden plads i forurening. Kun overhælet af olie – og gasindustrien – altså er det en industri som kræver helt enorme ressourcer. Tøj og produkter i dag skal hele tiden være billigere, samtidig med at der skal produceres mere og mere af det. Der er en kæmpe bagside af modebranchen, som de fleste forbrugere nok ikke rigtig kender til. Eller måske ved folk det godt, men lukker blindt øjnene og tænker ‘at det jo nok ordner sig selv’.
Men hvis man nærlæser branchen, så kan man godt ende med en skidt følelse, at sidde og blive rimelig frustreret (ligesom jeg selv blev). For hos mange forbrugere, handler det nemlig stadig om at købe ‘mere’. Fremfor at købe noget, der rent faktisk giver mening. Både for fremtidens bæredygtighed – men også for én selv.

Kvalitet og bæredygtighed er langsomt begyndt at blive lidt af en selvfølge for mig – også selvom det ofte er mere omkostningstungt, og somme tider kan være liiidt besværligt at få fat i. Tidligere har jeg slet ikke tænkt over, hvor slem tøjbranchen var. Jeg anede det simpelthen ikke, og det var slet ikke noget, som jeg gik og tænkte over. Men min indstilling til det, har ændret sig over tid. Og heldigvis for det;-) Netop derfor, kan jeg mere end nogensinde anbefale at købe genbrug eller generelt at købe produkter, som bliver fremstillet på en mere bæredygtig måde. Og faktisk, så er det ikke sværere at komme til, end hvad man gør det til. Det er heldigvis blevet nemmere end nogensinde at få fat i bæredygtige produkter, eller at leve en vegansk livstil. Og det gælder uanset, om vi taler om madvarer eller tekstiler.

~ Valeria Boots Black find dem HER. / Rimini yellow shoulder bag/clutch HER.

 

Produkterne hos Lendemain Organic:

Hos Lendemain Organic er alle produkter lavet af bæredygtig kvalitet, det er økologisk, og måske vigtigst af alt – så er produkterne ikke fremstillet af animalsk læder. Hvis I selv savner inspiration til mere bæredygtighed i jeres garderobe, så er Lendemain Organic virkelig jeres ven her! Jeg er fuldstændig blæst bagover hvor pæne produkterne er, og hvor smukt fremstillet, man kan lave det.

Alle sko og tasker er voldsomt flot produceret, og er i virkelig god kvalitet. Skoene jeg har på hedder Valeria Black Boots er produceret af genbrugsmaterialer og er et holdbart vegansk alternativ til læder, lavet af ‘Vegan Nappa’, som er en optimal måde at forbedre en bæredygtig og bevidst produktion. Jeg er især vild med mærket Noah, som den gule Clutch/Should Bag er fra. Lavet på samme måde som skoene med ‘Vegan Nappa’. Det ligner konventionelt nappa og ruskind, men som ikke er lavet på hverken animalsk læder eller dyrehår.

Jeg synes, at de forskellige items er fantastisk flotte, og et mega must-have til den kommende efterårssæson! Jeg kan virkelig anbefale jer alle at tage et kig forbi. Tjek deres flotte ting ud via hjemmesiden her, og vær med til at støtte en økologisk og bæredygtig virksomhed. Og ikke mindst – vær med til at gå forrest mod fremtidens mode.

 

5/5 (1 Review)

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.