Her er min opskrift på små amerikanske pandekager til nem morgenmad og brunch. Opskriften er nem at lave og resultatet giver tykke og ikke mindst smagfulde morgenmadspandekager.
Dejen er kun lavet med seks ingredienser og du kan nemt erstatte dem, med hvad du ellers lige har i køkkenet. (Jeg har givet nogle bud på netop det nedenfor.) Mange af mine opskrifter er uden æg, men denne her opskrift er ikke vegansk. Hvis du ønsker en vegansk opskrift på pandekager, så se min opskrift på de her bananpandekager med lækker mørk chokolade – eller denne klassiske opskrift på veganske pandekager.
Jeg lavede de her pandekager denne weekend, og har gemt dem i køleskabet og spist dem til flere forskellige lejligheder. Mmmmh. Gode spisetips: Spis til morgenmaden med skyr og bær – til frokost rullet sammen med spinat, pesto og feta, og resten af pandekagerne kan du glædeligt komme med i madpakken. Lav derfor gerne en stor portion – de kan nemt holde sig i køleskabet 4-5 dage.
Amerikanske pandekager
Opskrift på tykke amerikanske pandekager med skyr og bær. Denne opskrift er kun lavet på 6 ingredienser – men du kan også tilføje kernemælk, banan, chokolade eller havregryn hvis glutenfri.
Ingredients
- 3 dl. Mel
- 2 æg
- 1 spsk. Rørsukker
- 1 tsk. Bagepulver
- 1 tsk. Kardemomme (eller vanilje)
- 2 dl. Havremælk (eller anden tyk mælk)
- Smør til stegning
Instructions
Mix de tørre ingredienser sammen i en stor skål: mel, sukker, bagepulver og kardemomme (eller vanilje).
Tilsæt herefter 2 æg og 2 dl. havremælk. Rør fint sammen til dejen er tyk og drys med en anelse salt. Lad dejen hvilke 30 min på køl.
Varm en panden godt op og tilsæt 2 spsk. smør. Skru ned for varmen, lad smørret bruse af og hæld en skefuld af dejen på panden omkring 20 cm i bredden. Efter omkring 15-20 sekunder, så hæld endnu en skefuld dej ovenpå pandekagen, så den bliver dobbelt så tyk. Vend forsigtigt og lad pandekagen stege færdigt på den anden side indtil gylden. Fortsæt sådan.
Lad pandekagerne køle af på en tallerken. Server med kold skyr og friske bær eller frugt.
Andre gode ingredienser til pandekager:
Pandekager kan laves på utrolig mange måder, og jeg elsker selv at eksperimentere med ingredienser, frugt, krydderier og hævetider for en perfekt tykkelse. Du kan sagtens lave opskriften glutenfri ved at bruge 3 dl. mandelmel eller havregryn i stedet for mel.
Herudover kan du nemt undlade rørsukker – eller tilsætte alternativer fx ahornsirup, dadler m.m. for at opnå sødme i dejen. Normalt synes jeg ikke at der er behov for at tilsætte sukker i de fleste søde retter, da der findes så utrolig mange fantastiske alternativer.
Jeg kan også anbefale at blende havregryn i en foodprocesser, så du får helt fint mel uden for mange større stykker. Du kan også lave opskriften med kærnemælk eller med banan. Bananpandekager er virkelig også i mit køkken, hvis man har et par bananer, som trænger til at blive brugt. (Hvilket jeg synes, meget ofte sker, haha)