Alle opskrifter/ Dip, Pesto og Smørbart/ Fastfood/ Hovedretter/ Madpakke idéer/ Vegetar på budget

Wraps med grøntsager og spicy mayo

vegetarian wrapsWraps med grøntsager og spicy mayo:

En trolig nem og lækker hverdagsret, hvis alt skal gå lidt hurtigt og hvor man nemt kan rydde op i køleskabet og bruge de grøntsager, der er tilovers.

Jeg lavede denne omgang wraps med grøntsager med en god spicy mayo for at give lidt ekstra smag og fylde. Jeg plejer selv at lave mine wraps med de her hjemmelavede fladbrød, da det giver lidt en grill fornemmelse, og som desuden dufter helt fantastisk. Men helt almindelig fuldkorns wraps klarer altså også den opgave rimelig godt.

Brug endelig de grøntsager og ingredienser, som du allerede har i køleskabet. Jeg håber, at du synes om opskriften. Find den lige nedenfor.

Wraps med grøntsager og spicy mayo

Serves: 2 fladbrød
Cooking Time: 40 min.

Wraps med grøntsager: En trolig nem og lækker hverdagsret, hvis alt skal gå lidt hurtigt og hvor man nemt kan bruge de grøntsager, man har tilovers.

Ingredients

  • Wraps:
  • 2/3 broccoli
  • 4 store gulerødder
  • 1 rødløg, hakket i både
  • 1 mindre sød kartoffel, hakket i mindre stykker
  • 2 x små flatbrød - se opskrift på fladbrød, eller wraps
  • saft fra en halv citron
  • Spicy mayo:
  • 3 spsk. naturel soya yogurt
  • 2 tsk. paprika
  • 1 tsk. chili flager, eller friskkværnet chili
  • saft fra en halv citron
  • 2 tsk. ahornsirup
  • smag til med salt og peber

Instructions

1

Forvarm oven på 200º C.

2

Hak alle grøntsager (som vist på billedet nedenfor) på en bageplade med bagepapir med 3-4 spsk. olivenolie. Tilsæt salt og peber og andre krydderurter.

3

Bag grøntsagerne i ovnen i 15-20 minutter til de er sprøde og gyldne. Sluk ovnen, varm fladbrødene (find en opskrift på fladbrød her) og lav dressingen imens.

4

Mayo: Mix ingredienserne og sæt gerne på køl en halv times tid inden servering, så den når at blive kold.

5

Hæld grøntsager i de varme fladbrød/wraps og pynt mayo på toppen. Drys evt. lidt sort sesam på til sidst - velbekomme!

grøntsager ovn
~ Sprøde og friske grøntsager klar til at komme i ovnen. Denne omgang lavede jeg med broccoli, gulerødder, rødløg, søde kartofler vendt med lidt olie og citron.

wraps med grøntsager og spicy mayo
~ Wraps med grøntsager serveret med avocado og spicy mayo.

wraps grøntsager
~ Lækre færdige wraps fuld af grøntsager og lækker spicy vegansk mayo. Lad mig endelig vide I en kommentar herunder, hvis I har nogle spørgsmål.

0/5 (0 Reviews)

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.