Veganske kødboller – Serveret i tortilla fladbrød

meatballs vegan lentilsI veganske kødboller så er kikærter en af mine favorit ingredienser at arbejde med. Det gælder uanset, om vi taler falafler, bøffer, ‘kødboller’ eller når det bruges i andre kød-lignende retter.

Sjovt nok så er kikærter jo ofte ingrediens i de fleste falafelopskrifter og bøffer. Simpelthen fordi, at de er faste nok til at arbejde med, og til at bevare formen under høje temperaturer.

Husk dog altid en smule mel at forme med, for så har falaflerne eller ‘kødbollerne’ meget lettere ved at holde formen. Altså er det en rimelig fast fars der er let at arbejde med, og som ikke behøver æg eller andet bindemiddel.

Jeg serverede mine falafel/kødboller lune med hjemmelavede fladbrød – som du kan finde opskriften på lige her. Herudover skar jeg tynde slices af agurk, pyntede med groft hakket persille og serverede med en god og nem hjemmerørt hummus – se også denne opskrift her.

Veganske falafel kødboller

Serverer: 3-4 persons
Forberedelsestid: 10 min. Tilberedningstid: 30 min.

Sprød opskrift på veganske kødboller – serveret i varme fladbrød, tortilla version. Friske skiver af agurk og cremet hummus. Få opskriften her.

Ingredienser

  • 3 dl. kikærter, kogte (omkring 1 dåse)
  • 3 dl. linser, kogte (omkring 1 dåse)
  • 1 stort fed hvidløg, finthakket
  • 1 tsk. Ras el Hanout krydderi (eller andre krydderier)
  • 1 tsk. Harissa krydderi (eller andre krydderier)
  • 1 spsk. rød pesto efter eget valg
  • 3 spsk. olivenolie
  • Skal og saft fra 1/2 øko citron
  • 3 spsk. mel efter eget valg
  • Olie til stegning

Sådan gør du

1

Forvarm ovnen til 180c.

2

Mix alle ingredienserne i en stærk blender eller en mindre food processor. (Tip: Hvis du ikke har en mixer, så blend det hele i en stor skål og mas massen ned med en gaffel, så du får en fast konsistens)

3

Tag en spsk. ‘fars’ op og form farsen med hænderne til en rund kugle. Brug evt. lidt mel til at forme dejen med, hvis dejen er for våd. Sæt falaflerne på en bageplade og var dem i ovnen i 20 min - vend dem og bag cirka 10 min. på hver side.

4

Tag dem ud fra ovnen, hæld en smule olie på en pande og steg dem 2-3 minutter på hver side, så de får en sprød og gylden overflade.

5

Varm dit tortilla brød eller fladbrød. Skyld lidt frisk persille og hak det fint. Anret ved at tilføje lidt hummus i brødene, sammen med finthakket persille, agurk skiver og varme sprøde vegetariske kødboller.


veganske-koedboller

Veganske kødboller kræver krydderier:

I de fleste falafelopskrifter og vegetariske kødboller, der er det ret vigtigt, at smage godt til med krydderi. Kikærter har nemlig en lidt speciel smag i sig selv, og det er ikke nødvemdigvis den smag man vil have frem, når man vil servere ‘kødboller’. Jeg har brugt Harissa og Ras el Hanout krydderi til denne opskrift. De er begge stærke krydderiblandinger, som giver en virkelig lækker smag til farsen. Men hvis du ikke ligger inde med de krydderier, så fortvivl ikke. Lidt paprika, spidskommen, peber, kardemomme, karry, lidt chili – eller andet kan også sagtens gøre arbejdet. Så længe man altid husker at smage til inden stegning.

veganske-kødboller-opskrift

Her er resultatet på den lækreste og mest smagfulde falafel fars lavet af kikærter og gode krydderier. Bagt i ovnen og herefter stegt på panden. Jeg håber, at du blev inspireret af opskriften. Skriv endelig i en kommentar nedenfor, hvis du har nogen spørgsmål med at lave dem. 

Giv gerne opskriften en vurdering herunder:

5/5 (1 Review)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *