Alle opskrifter/ Børnevenlige vegetarretter/ Dip, Pesto og Smørbart/ Madpakke idéer/ Salater/ Vegansk der mætter

Vegansk tunsalat med kikærter

Vegansk tunsalat – et nemt frokostalternativ ala kikærtesalat: 

Måske er det forkert at kalde opskriften for ‘Vegansk tunsalat’, når den jo i virkeligheden ikke indeholder spor af fisk. Men denne her kikærtersalat er et alternativ til den klassiske opskrift på tunsalat. Så ved vi alle, hvad vi snakker om.

Jeg har længe tænkt mig at prøve opskriften af. Og jeg blev også virkelig overrasket over hvor lækkert resultatet blev. Det blev fuldstændig på niveau med mange af de andre klassiske salater man kan finde i køledisken, og smøre på sit rugbrød. Ja, efter min mening også en anelse bedre. Når kikærterne moses og blandes sammen med de øvrige ingredienser, får salaten er meget lig konsistens med den klassiske tunsalat – fuld af smag og syrlighed.

Jeg lavede min opskrift med de grøntsager, jeg nu engang havde: blommetomat, agurk og rødløg. Men du kan nemt tilsætte rød peber, majs, ærter, forårsløg eller hvad man nu lige har tilgængeligt i køleskabet.

Vegansk tunsalat med kikærter

Serves: 2-3 personer
Prep Time: 10 min.

Vegansk tunsalat - kikærtesalat er det perfekte alternativ til den klassiske tunsalat. Lavet med kikærter, agurk, tomater, rødløg og citron. Find opskriften lige nedenfor.

Ingredients

  • 400g kikærter, drænet og skyllet
  • 1 stor blommetomat
  • 1/4 agurk, skåret i små tern
  • 1/3 saft fra 1 citron eller lime
  • 1 lille rødløg
  • 1 tsk. tahin
  • 2 tsk. ahornsirup
  • 1,5 tsk sennep
  • 1 spsk. vegansk mayo (kan fås i de fleste forretninger)
  • 2 spsk. yoghurt naturel, soja
  • 2 spsk. friskhakket persille (kan udelades)
  • Salt og peber

Instructions

1

Hæld vandet fra kikærterne, og skyl kikærterne grundigt under koldt vand.

2

Blend først kikærterne i en kraftig foodprocessor, kun med få tryk, så det får en trevlet konsistens (det skal endelig ikke blive til hummus).

3

Skær tomat, agurk og rødløg i små tern.

4

Hæld kikærterne i en skål og tilsæt de resterende ingredienser: tomat, agurk, citron saft, rødløg, tahin, ahornsirup, sennep, mayo, yoghurt og friskhakket persille. Mix sammen med en ske og smag til med salt og peber.


vegansk tunsalat ingredienser
~ Ingredienser: kikærter, lidt tomat, agurk, rødløg, tahin, lidt ahornsirup, sennep, vegansk mayo og neutral yoghurt.

vegansk tunsalat opskrift
~ Kikærtesalat ala ‘vegansk tunsalat’: det perfekte alternativ til den klassiske frokostfavorit. Jeg håber, at du kunne bruge opskriften!
0/5 (0 Reviews)

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.