Alle opskrifter/ Børnevenlige vegetarretter/ Hovedretter/ Mad til flere dage/ Vegansk der mætter

Vegansk Lasagne – Den bedste opskrift

vegansk lasagne bedste opskriftVegansk lasagne – Min bedste opskrift på italiensk grøntsagslasagne.

Tricket ved en god grøn vegansk lasagne er, at gøre lasagnefyldet saftigt og lækkert. Og så (..som generelt med lasagne), skal man jo aldrig (som i aldrig) gå ned på lasagnesauce.

En god lasagne kræver sin tid, og du får altså det bedste resultat, hvis du tillader lasagnefyldet simre en time eller mere. Men nogen gange vil også gerne bare lave en nem lasagne, med de ingredienser man nu lige har i køkkenet. Og her kan denne opskrift altså også sagtens være med. Steg her dine grøntsager på panden i 15-20 minutter i mens ovnen varmer, brug et par minutter på at samle lasagnen og sæt i ovnen 25-35 minutter. Sørg for både at smage fyldet og lasagnesovsen til og varm i ovnen på høj varme. Velbekomme.

Hjemmelavet vegansk lasagne

Serves: 4-5 personer
Prep Time: 30 min. Cooking Time: 1,5 time

Italiensk vegansk lasagne – fyldt med grøntsager, en cremet og lækkert sauce og toppet med frisk basilikum. Den bedste opskrift på grøntsagslasagne lige her:

Ingredients

  • Lasagnefyld:
  • 3 spsk. olie
  • 2 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 200g svampe i sæson (eller almindelige brune champignon)
  • 4 gulerødder
  • 1 aubergine
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 dl. grøntsagsbouillon
  • 1 stilk forårsløg
  • 1 dl. vand
  • 1 tsk. spidskommen
  • 3 spsk. soltørrede tomater hakket i tern
  • Salt og peber
  • Omkring 10 x lasagneplader
  • Lasagne sauce:
  • 3 spsk. plantesmør
  • 3 spsk. mel
  • 4-5 dl mælk (jeg brugte havremælk)
  • saft fra 1/4 citron
  • 120g feta eller anden ost (jeg brugte den veganske udgave af feta)
  • 1 tsk. fintrevet muskatnød

Instructions

1

Hæld olie i en sauterpande, og tilsæt løg, hvidløg og finthakkede svampe.

2

Hak gulerødder, aubergine og forårsløg og tilsæt i gryden langsomt sammen med krydderierne, grøntsagsbouillon og resten af ingredienserne én for én. Lad alle ingredienser simre godt og grundigt i en lille times tid (eller mindre). Rør en gang imellem, men lad det ellers passe sig selv på lav varme, og smag til med salt og peber.

3

Når lasagnefyldet er klar, så skru ned til laveste varme. Tænd ovnen på 180 grader varmluft, og begynd på saucen. Smelt smør langsomt i en gryde og pisk hurtigt hvedemel i til en melbolle. Bliv ved med at røre rundt. Pisk med det samme mælken i til saucen er jævn. Tilsæt fetaosten og friskrevet muskatnød. Rør rundt til saucen bliver cremet og lækker. Smag til med citronsaft, salt og peber.

4

Smør er ovnfast fad med lidt olie eller smør, og hæld lidt lasagnefyld deri, herefter lasagneplader og til sidst lasagnesauce. Fortsæt sådan og slut af med lidt lasagnefyld og sauce på toppen. (du kan også tilsætte revet ost på toppen, men jeg synes nu at lasagnesaucen i sig selv, er hele smagen værd).

5

Sæt lasagnen i ovnen og bag i cirka 20-25 minutter. Køl af før servering og pynt med frisk basilikum.

De bedste vegetar ingredienser til lasagne – Tips og tricks:

Man kan som regel lave vegetar og vegansk lasagne på utallige måder og med utallige forskellige ingredienser. Nogen bruger tofu, seitan, aubergine eller linser. Og så er der nogen, der ønsker lasagnen sund på en bestemt måde, glutenfri eller uden nogen former for sauce. Som jeg allerede har nævnt, så mener jeg dog ikke, at der på nogen måde skal spares på den lækre og cremede lasagnesauce. Og jeg ville nok ikke engang vide hvad jeg skulle erstatte den med, hvis det var. Jeg benytter mig altid af den hjemmelavede af slagsen. Uden e-numre og uden animalske produkter. Den både smager bedre, der er ikke et utal af ukendte tilsætninger i, og så er det jo rart, når det meste af lasagnen, stort set er lavet helt fra bunden.

I denne opskrift har jeg brugt en række grøntsager: Aubergine, tomater, champignon, gulerødder og forårsløg. De finthakkede champignon udgør en virkelig lækker umami smag. Og sammen med de finthakkede soltørrede tomater, så giver det altså lidt en fyldig ‘kød konsistens’ i retten. Forleden lavede jeg faktisk lasagnefyldet ud af denne tomatsalsa opskrift, som jeg havde stående. Og det blev altså også virkelig godt! Jeg vil altid anbefale dig, at du bruger de ingredienser, som du allerede har i køkkenet, og som er klar til brug. Ellers håber jeg, at du tør eksperimentere og at du synes om opskriften. Du kan vurdere/rate opskriften nederst på siden – skriv endelig i en kommentar, hvis du har nogle spørgsmål!
vegansk lasagne saucehjemmelavet lasagne saucevegetar lasagne basilikumvegetar lasagnehjemmelavet vegansk lasagneVegansk lasagne

Giv opskriften en vurdering her ↓

5/5 (1 Review)

You Might Also Like

1 Comment

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.