Alle opskrifter/ Børnevenlige vegetarretter/ Hovedretter/ Mad til flere dage/ Vegansk der mætter/ Vintermad

Vegansk gryderet med ris, sød kartoffel og stegte svampe

vegetarisk gryderet sød kartoffelVegansk gryderet med sød kartoffel, ris, stegte svampe, cremet avocado og persille. Efteråret nærmer sig og det samme gør gryderetter som denne..
Det er næsten noget af det bedste ved efteråret (eller faktisk hele vinteren), synes jeg. Alle de lækre, varme gryderetter som man kan lave på de køligere dage. Især med gryderetter som denne, har altså godt af at simre i lidt længere tid. Og jeg kan love jer for, at det kommer til at dufte fantastisk i hele hytten.

Du kan sagtens lave retten som den er – altså uden toppings som: avocado, stegte svampe og persille.
Men jeg synes virkelig, at de stegte svampe på toppen gør noget helt særligt for retten, og på en eller anden måde, sætter prikken over i’et at pynte med lidt ekstra på toppen.

›› Prøv også: Nemme fladbrød som tilbehør til gryderetter

Vegansk gryderet med ris, sød kartoffel og stegte svampe

Serves: 2 personer
Prep Time: 15 min. Cooking Time: 1 Time

Nem vegansk gryderet med ris, sød kartoffel og stegte svampe. Serveret med sprød frisk persille og cremet avokado. Få inspiration til andre vegetariske retter.

Ingredients

  • Til ovnen:
  • 3 x små søde kartofler (eller 1 stor sød kartoffel)
  • 3-4 gulerødder, hakket
  • 2 spsk. olie
  • 1 tsk. paprika
  • Drys med salt og peber
  • Simregryde:
  • 2 spsk. olie
  • 2 x fed hvidløg
  • 1 løg
  • 1 dåse tomater
  • Saft fra 1/2 citron eller lime
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. paprika
  • 2 dl. vand
  • Ris efter eget valg - omkring 2 dl. per person
  • Stegte svampe:
  • 1 spsk. olie
  • 4 x svampe af mellem størrelse
  • En lille håndfuld persille
  • Salt og peber
  • Pynt: Avocado

Instructions

1

Til ovnen: Forvarm ovnen på 200c. Hak sød kartoffel og gulerødder i mindre stykker og hæld på en bageplade beklædt med bagepapir. Vend i olie, paprika, salt og peber. Bag i 12-15 min.

2

Simregryde: Steg i mens hvidløg og løg i lidt olie på en pande. Tilføj tomater, citron/lime saft, spidskommen og paprika.

3

Skyld risene grundigt og kog risene imens gryderetten simrer.

4

Når grøntsagerne er færdige i ovnen, så hæld dem direkte med op på panden. (grøntsagerne må gerne føles lidt ubagte, og ikke helt bløde). Lad retten simre på middel varme med omkring 2 dl. vand, og lad det gerne simre i 1/2 til 1 time (gerne mere).

5

Når retten er ved at være klar til servering, så hæld de kogte ris i og lad retten stå på svag varme, imens du steger svampene kort.

6

Stegte svampe: Skyld og skær svampene i små skiver. Hæld på en pande sammen med lidt olie, salt og peber. Lad dem stege på middel/høj varme kort i et par minutter på hver side. Tilsæt lidt finthakket persille til sidst.

7

Anret den færdige gryderet i skåle, og hæld de stegte svampe på toppen af retten. Pynt gerne med lidt persille til sidst, skiver af avocado, og et drys med salt og peber. Velbekomme.

Sød kartoffel i vegansk gryderet:

Jeg synes virkelig, at sød kartoffel er en fantastisk ingrediens i de fleste gryderetter. Det kommer jo nok ikke som en overraskelse at, at søde kartofler fremtræder meget bløde og søde. Det gælder uanset om man steger dem på panden, i ovnen eller om man koger dem. Især i kombination med ris og gulerødder så fremtræder de enormt cremede. Her skal der en del mere til, før at andre grøntsager bliver ligeså bløde og cremede som søde kartofler. Søde kartofler har også en sødlig smag og et forholdsvist højt indhold af A-, C- og E vitaminer. Mange bruger også den orange grøntsag til kager og bagværk. Muffins, brownies, chokolade kager eller pandekager. Sidstnævnte har jeg gået og tænkt over længe. Det tror jeg virkelig snart, at jeg må afprøve..

søde kartofler bagte
~ Jeg håber, at du kunne bruge denne opskrift på vegansk gryderet. Skriv endelig i en kommentar nedenfor, hvis du har nogen spørgsmål. Husk endelig, at giv en vurdering af opskriften nedenfor ↓

5/5 (1 Review)

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.