Alle opskrifter/ Salater/ Salater der mætter/ Vegansk der mætter

Quinoa salat med radiser og mynte

quinoa-salat-edamame-beansNem og lækker quinoa salat med radiser og mynte:

Denne quinoa salat er en nem og lækker salat som passer perfekt sammen med hovedretter, dips eller endda sammen med andre salater. Quinoa giver salaten lidt mere kant og fylder ekstra godt i maven.

Opskriften kan varieres lige efter ønske og behov, og grøntsagerne kan nemt erstattes og skiftes ud med tilsvarende.
Denne opskrift er lavet med edamame bønner, radiser og mynte – men kan nemt udskiftes med andre ting. Jeg spiser typisk salaten som denne, som tilbehør til andre større hovedretter eller måltider, som fx grønne frikadeller, i salatskåle med kikærter eller måske endda bare som den er med en smule hjemmelavet tzatziki ved siden af.

De flotte quinoa frø har en nøddeagtig smag, som kan også fremhæves ved at riste kornene på panden, inden man koger dem.

Quinoa salat med radiser og mynte

Serves: 4
Cooking Time: 25 min.

Quinoa salat med radiser og mynte - nem og lækker, perfekt som tilbehør til hovedretter, dips og eller endda sammen med andre salater. Find opskriften her.

Ingredients

  • 150g quinoa, skyllet
  • en håndfuld danske radiser
  • en handfuld mynte (vurder selv hvor meget du ønsker at komme i)
  • 2-3 dl. edamame bønner
  • 2 spsk. oliven olie
  • 1 spsk. ahornsirup
  • citronsaft fra ½ citron
  • 1 fed hvidløg
  • 2 tsk. salt og peber

Instructions

1

Kog den skyllede quinoa i omkring 15-16 min. under låg.

2

Herefter, hak radiser og mynte.

3

Lav en dressing ud af oliven olie, ahornsirup, citron, hvidløg, salt og peber.

4

Afkøl quinoa under koldt vand, hæld i en skål og mix med radiser og edamame bønner.

5

Hæld dressingen over, og mix det sammen så det bliver saftigt og lækkert.

6

Pynt med mynte på toppen.

Dressing til quinoa salat:

Noget der virkelig får denne quinoa salat til at være ekstra lækker er den ‘dressing’: (Bestående af olie, salt, peber, ahornsirup, hvidløg og citron) som hældes over quinoa frøene og grøntsagerne til sidst. Og ved salater som disse er det altså vigtigt, at man ikke er nærig med smagen og dressingen. Det er det, som gør, at salaten smager frisk og binder mange af salatens lidt tørre ingredienser sammen. Så, spar ikke på den gode dressing.. Jeg håber, at du kan blive inspireret af opskriften!
edamame bønner

quinoa salat frø før kogning
~ Røde quinoa frø lige før kogning. Det er også lækkert, at stege dem lidt på panden før kogning. Så kommer smagen af nødder virkelig frem i frøene. 

quinoa salat
~ Quinoa salat toppet med edamame bønner, radiser, mynte, dressing og lidt ekstra citron. Husk endelig at bruge de grøntsager, der allerede er i sæson. Og gerne også dem du allerede har liggende i køleskabet. Hvis du synes om salaten, så giv den meget gerne en vurdering herunder. 🙂 

0/5 (0 Reviews)

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.