Alle opskrifter/ Hovedretter/ Mad til flere dage/ Vegansk der mætter/ Vegetar på budget/ Vintermad

One Pot Quinoa med grøntsager

one pot quinoa bowlNem opskrift på One Pot Quinoa:

Denne One Pot Quinoa opskrift er ikke til at komme udenom! Simreretter bliver jeg generelt aldrig rigtig træt af, og har allerede delt et par stykker af mine bedste opskrifter her på siden.

Tidligere på året denne vinter dahl med kidneybønner og simrebowl med spinat og avokadocreme.

Min søde veninde Christina lavede denne lækre veganske one-pot gryde med quinoa og grøntsager en hverdagsaften, hvor jeg kom sent hjem – og jeg har nærmest ikke tænkt på andet siden. Vanvittig lækkert og utrolig nemt at lave med de grøntsager man nu engang har i køkkenet.

Denne gode smagsoplevelse, var jeg selvfølgelig nødt til at dele her på siden. Gurkemejen gør retten ekstra spicy – og quinoa giver det hele lidt mere bid.

One Pot Quinoa med grøntsager

Serves: 3-4 personer
Prep Time: 10 min. Cooking Time: 15 min.

One Pot Quinoagryde med grøntsager og quinos. Den perfekte simreret til kolde dage eller hurtige måltider på travle dage. Find opskriften her nedenfor.

Ingredients

  • 2 tsk. kokosolie
  • 2 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. ingefær
  • 3 tsk. karrypasta, rød
  • 3 fed hvidløg, presset
  • 6 cm gurkemeje
  • 1 dåse hakkede økologiske tomater
  • 3 spsk. peanut butter
  • 200g quinoa
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 aubergine, hakket
  • 1 revet gulerod
  • 1 håndfuld spinat
  • Smag til med soja, salt og peber
  • Pynt: Soja fraiche/yoghurt, tomater og persille

Instructions

1

Varm kokosolie i en gryde og tilsæt spidskommen, ingefær og karrypasta.

2

Tilføj presset/hakket hvidløg, revet gurkemeje, hakkede tomater og peanut butter og varm op.

3

Tilsæt quinoa, kokosmælk, aubergine og gulerod og kog i cirka 15 minutter (under omrøring - ellers kan det godt brænde på).

4

Hæld spinat i gryden mens det koger de sidste minutter.

5

Servér gurkemeje gryden med friske tomater, lidt persille og soya fraiche/yoghurt.


one pot quinoa gryde
Jeg håber, at I vil prøve opskriften af. Velbekomme!

0/5 (0 Reviews)

You Might Also Like

1 Comment

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.