Alle opskrifter/ Kager og desserter/ Opskrifter med bær

Nem chokoladekage med creme og bær


Nem lækker vegansk chokoladekage med bær 
Chokoladekage med bær: Denne er den mest simple chokoladekage, jeg har prøvet at lave – stadig med masser af smag, klassisk veganske ingredienser og sødme – pyntet med soya creme og toppings: hasselnødder, bær, citron og spiselige blomster. Håber du kan bruge denne opskrift!
Find opskriften nedenfor:

Forvarm ovnen til 200º C.

Ingredienser:
• 50g rå kakaopulver
• 175g økologisk mel
• 175g sukker
• 2 tsk. bagepulver
• 1 tsk. vaniljepulver og 1 vaniljestang
• 3 dl mandelmælk
• 2 dl solsikkeolie
• 3 spsk. plantesmør (smeltet)
• tsk. salt
~ Mix alle ingredienser i en skål, hæld i en form beklædt med bagepapir og bag kagen i ovnen på 200º C i cirka 30 minutter. Lad kagen køle helt ned, før der tilsættes soya creme og toppings.

Soyacreme:
125-150 ml soya cuisine (det svarer cirka til en halv karton, jeg brugte den fra Alpro) Pisk cremen med skallen fra 1 citron og 2 spsk. flormelis. Mix på det højeste og tilføj på kagen, når cremen har en fast konsistens. Jeg pyntede min kage med hasselnødder, spiselige blomster, frugt og bær – og endda også en anelse kanel på toppen.

God fornøjelse!

vegansk chokoladekage uden æg

den bedste chokoladekage
~ Pisket soyacreme fordeles på kagen. 

nem chokoladekage
Velbekomme!

 

0/5 (0 Reviews)

You Might Also Like

1 Comment

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.