Hjemmelavede ispinde med banan og peanutbutter

peanut butter ispinde chokoladeLækre hjemmelavede ispinde med banan og cremet peanutbutter

De her hjemmelavede ispinde med banan og peanut butter er ikke til at stå for. Det lyder måske som en sjov idé at hælde peanutbutter i ispindeforme, men jeg kan love jer for, at det er godt. Og til dels og sundere end så mange andre former for flødeis.

Jeg har pyntet mine med poppet quinoa frø. Men hakket pistacie er også godt. Jeg prøvede både hakket pistacie og quinoa frø som toppings på mine seneste ispinde med avokado creme. (Hvilket også blev overraskende godt). Prøv dig frem, og hvis du finder frem til andre gode toppings, som er værd at prøve, så skriv det endelig i kommentarfeltet herunder.

Find opskriften lige her nedenfor.

Hjemmelavede ispinde med banan og peanutbutter

Serverer: 4 ispinde
Tilberedningstid: 2-3 timer

Hjemmelavede ispinde med banan og cremet peanut butter dyppet i chokolade - kolde og direkte fra fryseren. Det er ikke til at stå for på varme dage.

Ingredienser

  • 2 modne bananer
  • En halv dåse kokosmælk
  • 1 tsk. vanilje
  • 2,5 spsk. peanutbutter
  • 1 tsk. havsalt
  • Pynt: 80g. mørk chokolade og 2 spsk. quinoa frø

Sådan gør du

1

Mix bananer, kokosmælk, vanilje, peanutbutter og havsalt i en kraftig blender og blend massen indtil den er cremet og lækker. Smag til og se om den mangler mere salt.

2

Hæld massen i 4 små ispindeforme. Put ispinde i forneden og sæt dem på frost.

3

Når ispindene er kølet ned et par timer, smelt chokoladen over vandbad.

4

Dyp de kolde is i den varme chokolade og pynt med popped quinoa eller andre toppings.


is pinde peanutbutter chokolade

0/5 (0 Reviews)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *