Alle opskrifter/ Morgenmad/ Opskrifter med bær/ Opskrifter på grød

Efterårsgrød med bærkompot

porridge-autumnLækker simple efterårsgrød med bærkompot:

Efterårsgrød med bærkompot. Så bliver det ikke meget bedre. Alle former for grød har nærmest indtaget de fleste madblogs og profiler de seneste år. Det er så populært både at spise ude eller lave selv derhjemme.

Min opskrift på varm efterårsgrød er meget simpel at lave og smager efter min mening helt fantastisk. Grøden er klar på kun 5-10 minutter, og jeg har her, toppet med mine absolutte yndlings ingredienser. Jeg har lavet en del efterårsgrød her på den seneste, som jeg kommer til at dele med jer snart. Nogen med bærkompot, nogen uden. Nogen med efterårsfrugt og grønt, og nogen med nødder og forskellige former for kerner.

Brug altid de ingredienser du allerede har i køkkenet og brug nogle fra sæson. Eksperimenter gerne med smage i grøden også, eksempelvis denne simple havregrød med kanel. Det giver en helt fantastisk smag at tilsætte krydderier direkte i grøden: Fx kanel, kardemomme, vanilje eller ingefær.

Efterårsgrød med bærkompot

Serves: 1 person
Prep Time: 5 min. Cooking Time: 5 min.

Nem og simpel efterårsgrød med lækker bær kompot. Sund opskrift med havregryn og de bedste toppings. Klar og lækker på kun 10 minutter.

Ingredients

  • 2 dl. havregryn
  • 4 dl. havremælk
  • et drys salt
  • En stor håndfuld friske eller frosne bær efter eget valg
  • Toppings: Valnødder, græskarkerner, fersken og peanut butter

Instructions

1

Hæld havregryn og mælk i en mindre gryde. Drys med salt og kog i 2-3 minutter.

2

I en anden mindre gryde varmes bær imens på lav varme. Tilsæt evt. 1 tsk. vand og rør forsigtigt rundt i 2-3 minutter indtil du har en samlet kompot konsistens.

3

Hæld grøden i en skål, tilføj den syrlige kompot, frugt, nødder, kerner og peanut butter. Velbekomme.

Bærkompot på 5 minutter:

En varm bærkompot er virkelig en vinder på kolde efterårs – eller vinterdage. Bær kompot kan nemlig bruges til mange formål. Jeg bruger det fx til grød som denne, smoothies, som marmelade på ristet brød eller som dessert hældt over en skål med is. Du kan både købe bærkompot færdigt i supermarkedet, eller nemt lave din egen.
Brug friske bær om sommeren eller frosne bær om vinteren, tilsæt kun 1 tsk. vand i gryden og lad det varme op stille og roligt. Hvis jeg ikke har bær på frost, så bruger jeg tit en god færdig marmelade. Jeg plejer som regel at vælge en sundere udgave, med ikke alt for meget tilsætning og sukker. Ellers bliver grøden alt for sød. Bærkompot giver nemlig meget smag og især syrlighed til den søde grød. Så sørg gerne for at din bær kompot forbliver neutral og syrlig i smagen. Billederne her er taget fra min Instagram – Jeg håber, at du kan lide opskriften!

efterårsgrød bærkompot

~  Simpel og lækker efterårsgrød klar på kun 10 minutter. Brug gerne toppings, frugter og bær fra frost eller sæson. Velbekomme.

Giv opskriften en vurdering her ↓

0/5 (0 Reviews)

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.