Alle opskrifter/ Fastfood/ Hovedretter/ Vegansk der mætter

Burgerbøf med sorte bønner

black bean burger veganLækker vegetarburger – Burgerbøf med sorte bønner

Opskrift på burgerbøf med sorte bønner. Burgere findes jo i et utal af varianter: Amerikanske burgere, vegetariske burgere, burgere med forskellige slags fyld, sunde grøntsagsburgere eller friturestegte burgere. Alt sammen virkelig lækkert og snasket. Lige som det skal være.

Denne burgeropskrift er lavet med vegetariske bønnebøffer – burgerbøf af sorte bønner og havregryn. Det er altså en fars uden hverken kød og æg, men til gengæld kan jeg love jer for, at de her bøffer er overraskende lækre. Sørg for at bøfferne er faste og sammenhængende, så du nemt kan forme. Desuden skal de steges godt i smør eller kokosolie, så de får en sprød og fast overflade. De får i hvert fald mig til at glemme alt om at man nogensinde har spist kød i en burger.

Den her opskrift er til cirka 5-6 bønnebøffer. Jeg serverede en masse grøntsager i min burger og lavede også en hjemmelavet god avocadodressing til. Find inspiration til gode dressinger her. Jeg har nemlig samlet alle pesto, dressinger og mayo, så de er lettere at finde.

Burgerbøf med sorte bønner

Prep Time: 15 min. Cooking Time: 15 min.

Burgerbøf med sorte bønner – Den ultimative lækre vegetar burger. Sunde bøffer med sorte bønner og grøntsager. Lækre og nemme at lave.

Ingredients

  • 400g sorte bønner, kogte (omkring 1 dåse)
  • 1-2 fed hvidløg
  • Saft fra en halv citron
  • 3 spsk. hørfrø
  • 1/2 tsk. spidskommen
  • 1/2 tsk. muskatnød
  • 3 spsk. økologisk mel
  • 3 spsk. økologiske havregryn
  • Smør til stegning

Instructions

1

Hæld vandet fra de sorte bønner og press hvidløget. Har du en foodprocessor så mix alle ingredienser heri. Start gerne med de våde ingredienser og tilsæt mel og havregryn lidt efter lidt. Ellers brug en stavblender eller mix de sorte bønner i en skål med en gaffel. Hæld massen i en større skål og tilsæt de 'tørre' ingredienser forneden.

2

Farsen er er klar, når den er fast og blendet, og du kan forme farsen med hænderne. Form bøfferne med en ske eller i hænderne, så de passer i størrelsen med dine burgerboller. Gør en varm pande klar med plantesmør og steg bøfferne på den varme pande 2-3 minutter på hver side til de har en sprød skorpe. Afkøl på en tallerken med køkkenrulle.

3

Imens alle bøffer steder, så varm burgerbollerne. Byg eksempelvis den færdige burger med dressing, bønnebøf, vegansk ost, rødløg, salat, tomater og agurk.

Burgerbøffer af alle slags..

Jeg har efterhånden prøvet en del vegetarbøffer af. Men har stadig masser af længe opskrifter til burgere liggende, som jeg glæder mig til at prøve af. Jeg har desuden her lavet en god vegetarburger med kikærtebøffer. Kikærtebøffer er virkelig nemme at arbejde med! Kikærter er mere faste bønner, end de fleste andre. Derfor er de fantastiske at arbejde med både til stegning, i ovnen eller som friture. Og så kan man nemt tilsætte persille, ærter eller spinat, hvis man vil have tilsat lidt mere grønt. Jeg kan virkelig anbefale dig af prøve bønnebøffer af! Rigtig god fornøjelse.
vegetar burgerbøf
bønnebøffer sorte bønner

burgerbøf med sorte bønner

0/5 (0 Reviews)

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.