Alle opskrifter/ Morgenmad/ Opskrifter på grød

Banangrød

banangrød karamelliserede bananer

Nem, lækker banangrød med karamelliserede bananer på toppen – klar på kun 10 min.

Havregrød med stegte bananer og peanut butter er vidst ved at blive et rigtig hit. De karamelliserede bananer var min fortolkning på, at gøre noget ekstra ved sådan en nem og hurtig omgang grød. Den er nem at lave, og sælges rent ind til madelskere i alle aldre. Altså rimelig børnevenlig, hvis du spørger mig (og muligvis også babyvenlig, tænker jeg?).

Hvis du har ekstra tid, så lav gerne en større portion af grøden. Banangrød er nemlig helt oplagt også til bananpandekager eller klatkager – og især hvis du ikke spiser æg. Jeg brugte en dag overskydende dej til muffins. Det var lidt en test.. Men med bananernes evne til at hæve dejen, så behøvede man ikke bagepulver eller mel for dens sags skyld. Dejen kan holde sig på køl i op til 2-3 dage.

» Prøv også: Deluxe smoothie med banan og fersken og stegte bananer

Banangrød med karamelliserede bananer

Serves: 1 portion
Cooking Time: 10 min.

Nem opskrift på havregrød med banan, peanut butter og sprød topping. Dejen på banangrød kan også bruges til klatkager, pandekager og andet uden æg. Jeg håber, at du synes om opskriften.

Ingredients

  • 2 dl. Havregryn
  • 2 dl. Havremælk
  • 1 dl. Vand
  • 2 bananer
  • 1 spsk. Kokosolie
  • ½ tsk. Kardemomme eller vanilje

Instructions

1

Grød: Bland havregryn, mælk og vand i en gryde og varm på kogepladen.

2

Mos 1 banan med en gaffel og hæld i grøden. Rør rundt i 5 min.

3

Stegte bananer: Skær den anden banan i skiver, og steg på en pande i lidt kokosolie og ½ tsk. Kardemomme eller vanilje. Steg på middel varme og vend dem på begge sider.

4

Når bananerne er gyldne så hæld dem ovenpå den varme grød og drys evt. med græskarkerner, kokos og peanut butter.

Jeg lavede den her portion i sidste weekend, og var overrasket over hvor nemt det var med de stegte bananer. Det giver lige et ekstra touch til retten. Og er rigtig lækkert også til brunch i weekenden, hvis du har gæster.

Banangrød med flere ingredienser:

Hvis du synes retten bliver lidt for tung og sød, så tilsæt endelig lidt syre i form af æble, appelsin, frosne bær. Eller hvad du har liggende. Det giver grøden lidt kant og endnu mere smag. Grøden er nemlig meget blød og sød i sig selv (i form af havremælken og de karamelliserede bananer).. Så det vil kun glæde retten ved andre smagsgivere.
Bananerne kan nemt erstattes af andre bløde frugter fx fersken, bær, mango, æble eller endda nødder, for at give lidt ekstra kant. Og husk endelig sprøde toppings!

banan havregrød toppings

Meld endelig tilbage i en kommentar nedenfor, hvad du synes.

0/5 (0 Reviews)

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.